podcast

Hvordan laver man en Podcast?

Podcast er et medie, der virkelig er i vækst både i Danmark og i udlandet. Det er blevet meget populært, at både lytte til og lave Podcast.

Lyt til vores Podcast om dette emne:

Hvem laver Podcasts?

Lav en PodcastMan finder mange radioprogrammer som Podcasts, flere nyhedsmedier laver Podcasts inde for specifikke emner, hvor de “graver” sig ned i et emne. Man ser flere og flere “eksperter” indenfor et område, der deler ud af deres viden inden for deres felt, man ser flere og flere unge der udgiver Podcasts. Bottom line er, at Podcasts er ved at blive meget populært og derfor også interessant for virksomheder, som her har et medie, hvor de kan dele ud af deres viden og ekspertise.

Vi er her hos Cubit Medialine begyndt at udgive Podcasts, selvfølgelig fordi vi har noget viden, vi vil dele, men også fordi vi fra vores kunder fra tid til anden får spørgsmålet, hvordan starter man en Podcast – hvad skal der til, fremgangsmåde osv. Og den bedste måde at få viden om et område, er jo selv at få “snavs under neglene”.

Vi har derfor lavet dette blogindlæg, hvor vi vil give et par gode råd og fremgangsmåde, når man vil starte en Podcast.

Vores udgangspunkt er IKKE opbygning af et kæmpe studie, men i stedet nemt at kunne udgive Podcasts med udstyr, man altid har ved hånden: Smartphone + Internetomkobling – og en god Mikrofon.

At starte en Podcast er heldigvis ikke så svært og kræver heller ikke det helt store udstyr. Det er selvfølgelig bedst med en god lyd og en god optagelse, men indholdet er langt det vigtigste og med det udstyr, vi alle nærmest har lige ved hånden, er det faktisk ikke så svært, at få en fornuftig lyd – igen det vigtigste og det sværeste er, at få lavet noget godt, værdifuldt indhold, som giver din målgruppe / følgere værdi.

Hvordan uploader man en Podcast til ITunes og andre medier?

Vi har her lavet en lille vejledning til, hvordan man uploader sin Podcast til iTunes og til nogle at de andre medier / sites, hvor “lytterene” efterfølgende kan lytte / downloade til netop jeres Podcasts.

For at få et overblik over hele “flowet”, skal man lige forstå, hvordan det hele virker og hænger sammen – hvor uploader man og hvordan kommer den videre ud på ITunes og andre relevante medier.

Vi giver et overblik her, hvor vii en fornuftigt relevant rækkefølge har, beskrevet en brugbar fremgangsmåde, så det er nemt at gå til og få startet op.

Vi har taget udgangspunkt i vores egen situation, hvor vi ønskede at kunne udgive og distribuere Podcasts nemt og hurtigt, når behovet var der og UDEN at skulle opstille det helt store udstyr, men derimod kunne bruge det, vi altid har ved hånden: Smartphone, Internetopkobling og en lille investering i en god Mikrofon.

Vores bud på nem opstart af jeres egen Podcasts:


Lav en Podcast


Find hostingplatform til din Podcast.Find hosting til din Podcast

Når man laver en Podcast, så skal denne “ligge” et sted (hostes), så den kan hentes af dine lyttere. Man kan jo altid lægge denne på samme Webhotel, som sin hjemmeside / Webshop, men gør man dette, så bruger man “trafik” på sin egen hjemmeside og mister de mange fordele, ved at bruge en af de mange hosting platforme, der findes og er “bygget” til kun at hoste, distribuere og afspille Podcasts.

Hvordan virker en hostingplatform til Podcasts?
En hostingplatform er, som navnet siger, et sted hvor man kan hoste sine Podcasts mod at betale et lille beløb og flere har endda et gratis “Plan”, hvor man gratis kan starte op.

En af de store fordele som en Hostingplatform også har, er at mange af disse tilbyder en APP, hvor man nemt på en Smartphone, kan indspille sin Podcast og efterfølgende nemt uploade / udgive denne. Når man så har indspillet sin Podcast og den er udgivet på Hostingplatformen, så kan man nemt distribuere denne til bla. ITunes og andre relevante medier, man kan super nemt også indsætte sine Podcasts på sin hjemmeside med en kodestump eller WordPress plugin, som man typisk kan hente direkte på Hostingplatformen.

Så Hostingplatformen er omdrejningspunktet for jeres Podcasts og distribuering af disse. At udgive sine Podcasts på ITunes og på andre medier gøres via et RSS feed, og en hostingplatform kan automatisk lave disse RSS feed. Mere om dette i afsnit 3.

Hvilke udbydere findes til hosting af Podcasts?
Der findes flere rigtig gode udbydere med gode features og som er nemme at gå til. Vi vil her give et par links til nogle af disse:

https://audioboom.com/
https://www.libsyn.com/
https://www.spreaker.com/
https://soundcloud.com/upload
https://www.blubrry.com/

Vi bruger selv Spreaker, som passer til vores behov og ønskede niveau.


Nemt at lave en Podcast


Indspil / optag din Podcast.Indspil din Podcast

Når man har fundet sin Hostingplatform og fået sig oprettet, så er man klar til at få optaget sin første Podcast. Vores udgangspunkt for vores egen Podcasts, var at det skulle være nemt og fleksiblet og skulle gøres med det vi altid har ved hånden: Smartphone og Internetopkobling og en god Mikrofon til SmartPhonen og så er man klar.

Der findes flere forskelige APPs, der kan bruges til indspilling af Podcasts:

http://future-moments.com/

Vi bruger selv en APP, som følger med vores hostingudbyder:
https://www.spreaker.com/podcast-app

Der findes selvfølgelig mange flere APP´s til dette formål og det gælder om, at finde den der passer en bedst.

I de fleste APP´ s kan man også redigere i sin Podcast, før den udgives og der er selvfølgelig også mulighed for, at man kan gå “hele vejen” og investere i software til redigering af Podcasts. Vores filosofi er, at det skal være så nemt som muligt, da vi tror at den “nemme” løsning også gør, at man er mere motiveret og hurtigere får indspillet, når man har noget på hjertet.

Vi har selv lavet en lille investering i en fornuftig mikrofon der lige gør at niveauet på optagelserne er fornuftige, uden at vi skal opsætte det store udstyr.

Hvis man virkelig skal lave lange Podcasts, hvor man er flere mennesker, laver interview osv, så skal man nok overveje at gå lidt længere med bedre udstyr.

Vores mikrofon er en Røde smartlav+ mikrofon, som koster i omegnen af Kr. 600,- + moms.

Med din Smartphone ved hånden, sammenkoblet med den eksterne Mikrofon og den installeret APP, er du klar til at indspille din Podcast.

Selve indholdet ved du selv mest om, så vi vil liste rækkefølgen op:

  1. Indspil og evt. rediger din Podcast.
  2. Navngiv + lav lille beskrivelse (gøres enten direkte i appen, eller efter den er uploaded)
  3. Upload denne til hostingplatformen
  4. Udgiv din Podcast – sker typisk automatisk via RSS feed
  5. Indsæt evt. din nyindspillet episode på din hjemmeside / Webshop

podcast og Itunes


Hvordan tilmeldes dine Podcasts til ITunes og andre medier?Tilmeld Podcast til ITunes

En af de store fordele ved at bruge en hostingplatform er, at disse automatisk kan generere et RSS feed med dine Podcasts og et RSS feed er det der skal til, for at få sine Podcasts på ITunes og andre medier.

Vi har her listet et fornuftigt udpluk af de medier, du kan tilmelde dine Podcasts til:

https://itunesconnect.apple.com/
https://soundcloud.com/
https://player.fm
https://www.acast.com/
http://subscribeonandroid.com/


Tilmeld dine Podcast


Software til redigering af Podcasts.

Der findes flere forskellige programmer, der kan bruges til redigering af Podcasts, hvis man ønsker at gå lidt “dybere” og har behov for at “klippe klister” i sine lydfiler. Vi har her nævnt 2 forskellige løsninger til software, der kan bruges til dette formål. Begge findes til både MAC og PC.

Audacity – Gratis software
https://sourceforge.net/projects/audacity/

Adobe Audition – Betalingsprogram
Er en del af Adobe Creative Cloud pakken, men kan også købes separat.
https://www.adobe.com/dk/products/audition.html


Podcast software


Links til gode Podcasts resourcer

Vi har her samlet lidt links til gode resourcer/sites med gode råd og vejledning, når man skal starte med at lave sin egen Podcast.

https://buffer.com/library/podcasting-for-beginners
https://www.thepodcasthost.com/planning/how-to-start-a-podcast/
https://www.podcastinsights.com/best-podcast-recording-software/

Du kan læse lidt om, hvad vi ellers tilbyder her:

57 kommentarer

  • Lykke Bak says:

    Hej.

    Jeg skal i gang med min podcast, men har en udfordring med at dem jeg vil interviewe ikke kommer til at sidde sammen med mig.
    Hvordan får jeg god og gerne ens lyd?
    Min tanke var at jeg optager min lyd på min mobil eller computer og den anden optager sin og så klipper jegf den sammen bagefter.

    Har i en anden og bedre løsning?

  • Jens Peder Knudsen says:

    Hej Lykke,
    Tak for kommentaren!

    Vi vil anbefale at du bruger Skype til interviewet.
    Der findes flere løsninger ti8l, at man kan optage en Skype samtale.

    Vi har fundet lidt links til dig:
    https://showmore.com/dk/optager-skype-samtaler.html
    https://www.apowersoft.dk/optager-skype-interview.html

    Håber det kan hjælpe dig lidt på vej.

    Mange hilsner
    Jens Peder Knudsen

  • Kristoffer Thorup says:

    Hej.

    Jeg har, sammen med en kammerat, en idé om at lave en podcast julekalender, som vi vil optage henover hele året. Kan man optage på spreaker, og lade filen ligge, indtil man vel oploade den. (f.eks. optage i februar og vente med at oploade den til 1. december?)

    Håber i kan hjælpe

    Mvh. Kristoffer Thorup

  • Jens Peder Knudsen says:

    Hej Kristoffer,
    Sagtens – man sætter bare denne som “private” – så kommer den ikke ud, men bare ligger og venter.

    Held og lykke med projektet!
    Mvh Jens Peder Knudsen

  • Jens Peder Knudsen says:

    Hej igen,
    Velbekomme!
    I kan rediger en smule i Spreaker, men jeg ville nok hente lydfilen ned og rediger denne lokalt og efterfølgende uploade denne igen.

    Mvh Jens Peder Knudsen

  • Hej ! Jeg vil gerne lave min egen podcast, men jeg har folk med undervejs- hvordan gør man så med mikrofon når både jeg og en ekstra skal have på? Jeg så den du linkede til, til 359,- for én, men hvordan gør man med den anden?
    Mvh Freja Clausen

  • Bettina Høeg says:

    Hej.
    Jeg vil gerne igang med at lave podcast som et interview, gerne imens vi går. Har du anbefalinger til mikrofoner som vil sikre god lyd når optagelsen sker gående, i det fri? Og vil det fortsat være muligt at bruge iPhone til optagelse?

  • Charlotte says:

    Hejsa,

    Jeg har lige hentet app´en spreaker og så REC studio for at kunne optage. Jeg kan se man kan få 5 timers gratis audio storage, hvad vil det sige? Og så 15 min. live podcast. Hvis jeg har et online foredrag der fylder ca. en time, kan jeg så bare bruge de 15min. 4 gange? Måske et dumt spørgsmål.
    På forhånd tusind tak.
    Hilsen Charlotte

    • Jens Peder Knudsen says:

      Hej Charlotte,
      I princippet ja …

      Husk at når du så gemmer, så fylder de= 4 x 15 min = 1 time ud af de 5 timer der er med gratis.

      Jeg ville nok hellere optage det hele på en gang og udgiv bagefter. Så kommer der ikke afbrydelser efter hvert 15 min.

      Held og lykke med det 🙂

      Med venlig hilsen
      Jens Peder Knudsen

  • Hej Jens-Peder.
    jeg er i gang med en podcast: Jeg har lavet 4 afsnit og vil gerne snart gå i gang med at publicere.
    Jeg har et par spørgsmål som jeg ikke har kunnet finde svar på andre steder så jeg håber du kan hjælpe.

    1. ang. host. Jeg synes, det lyder meget til forladeligt med gratis soundcloud hosting ( jeg har i forvejen en pro account.
    men hvorfor er har alle ikke bare deres host Dér når de netop er gratis.. hvad er the drawback?

    2. oppe i din blog skriver om hvor man skal “tilmelde”, og der står soundcloud også. Betyder det at man, selv om man evt. har sin podcast hosted hos en anden host alligevel oså skal loade den op på soundcloud, men bare ikke bruge deres rss feed, men det man evt. fik fra den anden host?

    3. hvorlang tid går der fra man har lagt sit rss feed på itunes og spotify, til podcasten er oppe? jeg spørger så man ikke sender nyhedsbrevet ud og så er podcasten ikke til gænelig..

    4. tæller soundcloud plays også fra de plays der kommer via fx. itunes?

    mvh Trinelise

  • Simon Møller says:

    Hej Jens Peder

    Tak for en masse gode input til at komme i gang med en podcast.

    Jeg har et spørgsmål angående den økonomiske del af at lave podcast. Der kan jo være både større og mindre udgifter forbundet med at lave podcast, som gerne skal dækkes, og hvis man virkelig vil noget med det kan det jo også være fedt at skabe en eller anden form for indtjening.
    Jeg har læst om forskellige former for indtjening i form af bl.a. sponsorater og donationer. Har du ellers nogle konkrete måder, du kan fortælle om, at et podcast kan give indtjening?
    Helt konkret har jeg selv spekuleret i, hvis ens podcast kommer på iTunes eller Spotify, vil man da modtage en eller anden form for indtjening på afspilning, som musikere eksempelvis gør, eller er der ingen indtjening forbundet med, at ens podcast bliver afspillet?

    Med venlig hilsen
    Simon Møller

  • Lis says:

    Er der ikke noget på dansk?, alt er på engelsk og jeg er ikke en ørn til det engelske

  • Niels Estrup says:

    Hej Jens Peder,

    Jeg tænker at gå i jeres fodspor og bruge dem i gør, men hvad hvis ens behov ændrer sig med tiden. Kan man så blot overføre alle ens podcasts til ny hostingplatform?

    Pft for svar
    Bedste hilsner

    • Jens Peder Knudsen says:

      Hej Niels,
      Man kan nemt nemt downloade sine Podcast direkte eller man kan via feed importer disse til ny platform.

      Held og lykke med det 🙂

      Med venlig hilsen
      Jens Peder Knudsen

  • Casper Christian Olsen says:

    Hej med jer,

    Mange tak for en god artikel !
    Jeg har lige et par spørgsmål som jeg håber i kan hjælpe mig med 🙂

    Jeg har lavet radio et par år tilbage og vil i den forbindelse gerne lave min egen podcast.
    Jeg er bare lidt i tvilv om følgende:

    1: Jeg har i dag Logic pro X, kan man lavet et program via denne platform, eller skal man hente et af de programmer som i bruger?

    2: Jeg vil gerne kunne spille musik samt have interwievs, ville man så skulle bruge en lille mixer til at gøre dette nemmere?

    Jeg håber i kan hjælpe og rigtig god fredag til jer !

    Mvh
    Casper Olsen

    • Jens Peder Knudsen says:

      Hej Casper,
      Tak for spørgsmål!

      Hermed svar:

      1.
      Du kan sagtens bruge ander programmer, end den som platformen tilbyder. Så loader du bare din lyd fil op, når den er klar til udgivelse.

      2.
      Det bestemmer du faktisk selv.
      Jeg ville nok først lave selve interviewet og bagefter ligge musik ind.

      Held og lykke med projektet og god fredag til dig også 🙂

      Mange hilser
      Jens Peder Knudsen

  • Rasmus Andreasen says:

    Hej Jens Peder

    Tak for mange gode input. Vi overvejer at lave en podcast som skal være tilgængeligt på vores virksomheds intranet. Kan man begrænse eller vælge adgang til ens podcast når den uploades på et hostingsite?

    Mvh.
    Rasmus Andreasen

  • Anna Victoria says:

    Hej Jens Peder.

    Som noget helt nyt overvejer jeg at lave en podcast og researcher derfor lidt på emnet. Som udgangspunkt skal det være en afsluttet serie på ca. 6-8 afsnit, der udkommer med en uges mellemrum. Mit spørgsmål er muligvis helt hen i vejret og nybegynder-agtigt, men her kommer det altså: Når jeg via min host har uploaded alle mine afsnit, fx. over 6 uger, skal jeg så fortsat betal for hosten, eller kan jeg stoppe mit medlemsskab uden at mine uploadede episoder forsvinder fra diverse podcast-platforme igen?

    Mvh Anna

  • Malene says:

    Hej Jens Peder

    Vi går med en ide om at lave en podcast på min arbejdsplads. Ved du om man kan udgive til et begrænset publikum på nogle af de app’s I nævner? 🙂

    På forhånd tak

    Venlig hilsen
    Malene

  • Bjørn Suldvart says:

    Hej Med jer.

    Hurtig spørgsmål .

    Koster det noget at uploade min podcat til itunes eller hvor man nu ligger den op ?

  • Nete says:

    Hej,
    Tak for en brugbar artikel.

    Hvilke regler er der, hvis man gerne vil bruge musik i sin podcast. Skal man have licens til det?

  • Kaj Joensen says:

    Hej,

    Hvis man vil lave en podcast, som tager lidt tid og man gerne vil have løn for arbejdet. Kan kan bruge sponsorer, hvor sponsorerne får et reklamespot før og efter selve udsendelsen. Faktisk lige lidt som når reklamer er før og efter en udsendelse i TV2.

    Det skal siges, at den ide jeg går og leger lidt med, der skal sponsorerne ikke have nogen indflydelse på indholdet, og podcasten skal heller ikke handle om dem.

    Er der nogle regler omkring sponsorer?

    • Jens Peder Knudsen says:

      Hej Kaj,
      Man kan sagtens bruge sponsorer i en Podcast – det bestemmer man selv – kræver selvfølgelig, at man laver en aftale med virksomheder, der vil lave reklame på denne.

      Og ingen specielle regler for dette.

      Held og lykke med projektet …

      Med venlig hilsen
      Jens Peder Knudsen

  • Johnny Skaaning says:

    Hej

    God tråd! Der er en del produkter hvor man kan bruge 2 mikrofoner samtidig – jeg har allerede et fra Boya. Men hvad med 3 eller flere mikrofoner i et slags livestudie-setup med flere værter og gæster?

    Venlig hilsen
    Johnny

  • Camilla Wolf says:

    Hej CubitMedialine

    Vi vil gerne udgive nogle kursus podcast, som der skal betales for at få adgang til.
    Planen er, at vi opkræver betaling og så sender et link til podcasten, men skal jo bruge noget til at afspille fra.
    I den forbindelse leder jeg efter oplysninger om, hvorvidt vi kan bruge vores YouTube kanal til at streame Podcasten fra? Har I nogen erfaringer med det?

    • Jens Peder Knudsen says:

      Hej Camilla,
      Tak for spørgsmålet …

      Problemet er at man ikke kan lave en YouTube video/podcast med password beskyttelse. En måde at komme ud over dette er, at lave dem “Unlisted” i stedet for “Public” – så kommer de ikke ud på jeres kanal, men kan sendes som link til modtager.

      Se evt. denne her:
      https://www.youtube.com/watch?v=k4Yrr-K-pk8

      Held og lykke med projektet.

      Med venlig hilsen
      Jens Peder Knudsen

  • Christina Pedersen says:

    Hej CubitMedialine og Jens

    Vi er to piger, der gerne vil starte en podcast op. Planen er at løbende invitere gæster med til at dække forskellige emner. Da vi ikke ved, om der er hold i ideen, vil vi ikke investere en formue i udstyr og leder derfor efter mikron (udstyr), der er til at betale for. Har du mon et godt råd til udstyr, hvis man er 2+ personer tl en optagelse?

    Mange hilsner
    Christina

  • Jens Peder Knudsen says:

    Hej Christina,
    Tak for spørgsmålet …

    Denne her er god og billig til formålet:
    https://www.avxperten.dk/podcast-mikrofon/podcast-mikrofon-trust-gxt-242-lance.asp

    Held og lykke med projektet 🙂

    Mange hilsner
    Jens Peder Knudsen

  • Rikke Hvelplund says:

    Hej Jens.

    Jeg lavede for et par år siden en række podcasts, som nu ligger på Itunes under mit navn, Rikke Hvelplund, Hjertefolket. De er outdatede – men hvordan kan man slette podcasts, når de først er lagt op? Jeg vil gerne have dem helt væk, og også gerne slette min ‘konto’.

  • Jens Peder Knudsen says:

    Hej Rikke,
    Tak for spørgsmålet …

    Det gør du her:
    https://itunespartner.apple.com/podcasts/articles/hide-unhide-or-delete-a-podcast-3078

    Mange hilsner
    Jens Peder Knudsen

  • Julian says:

    Hej Jens.

    Vi er to der skal starte en podcast op. Når vi har fundet en host til vores podcast er det så gratis at upload på Spotify fx?

    Ved du Hvorn man kan søge informationer omkring dette?

    Har du forslag til hvor det kan være bedst iht. Lyttere osv.?

    Evt. Podimo?

    Mvh Julian

  • Jens Peder Knudsen says:

    Hej Julian,
    Tak for spørgsmålet …
    Du kan gratis ligge din Podcast på Spotify. Hvis du ser vores side her: https://www.medialine.dk/podcast-om-online-markedsfoering.html

    Det eneste vi betaler for er, den “host” vi bruger – resten er gratis tilmeldinger.

    Held og lykke med projektet …

    Mvh Jens Peder

  • Frederik Dahn says:

    Hej Jens Peder.

    Hvad gør man helt lavpraktisk med al den data som en 45 -50 min lydfil fylder? Hvor meget lagringsplads kræver en podcast-producent?

    Hilsen Frederik

  • Gustaf Nielsen says:

    Hej,
    Tak for en brugbar artikel.

    Hvilke regler er der, hvis man gerne vil bruge klip fra en serie og genarelt anmelde og snakke om en serie i sin podcast. Skal man have licens til det?

    • Jens Peder Knudsen says:

      Hej Gustaf,
      Velbekomme og tak for spørgsmålet.

      Er næsten helt sikker på, at I skal have tilladelse til dette. Men tør altså ikke give jer et “fast” svar, da vi ikke er advokater.

      Held og lykke med projektet.
      Med venlig hilsen
      Jens Peder

  • Iben says:

    Hej Jens,

    Vi er to piger, som gerne vil starte en podcast, men er meget usikre på, hvordan man optager podcasten hver for sig. Skal vi så have en recorder hver?

    Bedste hilsner
    Iben

  • Kristian says:

    Hej 🙂

    Hvad er reglerne for brug af lydklip fra film- og tv-serier i en podcast? Er der nogle særlige regler for brug af klip fra DR?

    • Jens Peder Knudsen says:

      Hej Kristian,
      Tak for spørgsmålet.

      Er næsten helt sikker på, at I skal have tilladelse til dette. Men tør altså ikke give jer et “fast” svar, da vi ikke er advokater.

      Held og lykke med projektet.
      Med venlig hilsen
      Jens Peder

Skriv et svar