handelsbetingelser

Handelsbetingelser Webshop – gratis standard skabelon

Når du skal ansøge NETS / TELLER om Kreditkort / Dankort til din nye Webshop, er  det super vigtigt, at din shop indeholder de korrekte handelsbetingelser, som tydeligt er beskrevet på din Webshop.

Handelsbetingelserne er opdateret: Maj, 2024.

Handelsbetingelserne på din nye Webshop er nemlig en af de første ting NETS / TELLER kigger på, når de behandler din ansøgning. Uden de korrekte handelsbetingelser, bliver din nye shop ikke godkendt af NETS / TELLER.

Man kan lige så godt få denne del på plads med det samme.

Vi har i mange år hjulpet mange virksomheder med, at lave ansøgning til NETS / TELLER til deres nye Webshop og har efterhånden fået et fornuftigt kendskab til, hvordan handelsbetingelserne skal udformes, så de bliver godkendt.

Skabelon på handelsbetingelser til Webshop

Nedenstående er et eksempel på en skabelon til handelsbetingelser på en Webshop, og den er til fri afbenyttelse.

SKABELON START

Betaling
FIRMANAVN modtager betaling med Dankort/VISA-Dankort, VISA, VISA Electron, Mastercard og JCB. Betaling vil først blive trukket på din konto, når varen afsendes.

Alle beløb er i DKK. Danske kroner og er incl. moms.

FIRMANAVN bruger en godkendt betalingsserver, der krypterer alle dine kortoplysninger med SSL (Secure Socket Layer) protokol. Det betyder, at man ikke kan aflæse dine informationer.

Levering
FIRMANAVN leverer på alle hverdage, med ordre indgået inden kl. 12.00

NOTE: Her skrives jeres egne leveringsformer og betingelser!

Reklamationsret
Der gives 2 års reklamationsret i henhold til købeloven. Vores reklamationsret gælder for fejl i materiale og/eller fabrikation.

Reklamationen gælder ikke fejl eller skader begået ved forkert betjening af produktet / ydelsen.

FIRMANAVN vil dække returneringsomkostninger i et rimeligt omfang.

Ved returnering
Rettes henvendelse til og reklamationer sendes til:

FIRMANAVN
ADRESSEVEJ 4
9999 BYNAVN

Der modtages ikke pakker sendt på efterkrav.

Refusion
Hvis der er aftalt refusion, så bedes I sende jeres bankoplysninger, så vi kan overføre det aftalte beløb.

Fortrydelsesret
Der gives 14 dages fuld returret på varer købt i vores Webshop.
Perioden regnes fra den dag, hvor du modtager ordren.

Returneringsomkostninger skal du selv afholde.

Fortrydelse skal anmeldes til os senest 14 efter købet og fra fortrydelsen skal I senest 14 dage efter returnere forsendelsen.

Meddelelsen skal gives pr. mail på info@domæne.dk. I meddelelsen skal du gøre os tydeligt opmærksom på, at du ønsker at udnytte din fortrydelsesret. Du kan også vælge at benytte vores standard fortrydelsesformular og sende med retur. Den finder du her (INDSÆT LINK TIL FORTRYDELSESFORMULAR)

Varens stand, når du sender den retur
Du hæfter kun for eventuel forringelse af varens værdi, som skyldes anden håndtering, end hvad der er nødvendigt for at fastslå varens art, egenskaber og den måde, den fungerer på. Med andre ord – du kan prøve varen på samme måde, som hvis du prøvede den i en fysisk butik.

Hvis varen er prøvet udover, hvad der er beskrevet ovenfor, betragter vi den som brugt, hvilket betyder, at du ved fortrydelse af købet kun får en del eller intet af købsbeløbet retur, afhængig af varens handelsmæssige værdi.

For at modtage hele købsbeløbet retur må du altså gøre det samme, som man kan i en fysisk butik. Du må afprøve varen, men ikke tage den i egentlig brug.

Klagemuligheder – oversigt og links:
Har du en klage over et produkt, købt i vores Webshop, kan der sendes en klage til:

Center for Klageløsning
Nævnenes Hus, Toldboden 2
8800 Viborg

Du kan klage til Center for Klageløsning via Klageportalen for Nævnenes Hus: https://kpo.naevneneshus.dk/

Hvis du er forbruger med bopæl i et andet EU-land, kan du angive din klage i EU Kommissionens online klageplatform.

Platformen findes her: http://ec.europa.eu/odr
Angiver du en klage her, skal du oplyse vores E-mail adresse: info@domæne.dk

SKABELON SLUT

 

FORTRYDELSESFORMULAR START

Man skal ifølge forbrugeraftaleloven, have en fortrydelsesformular som kunderne modtager sammen med deres ordre / bestilling. Denne kan enten sendes fysisk med bestillingen eller indsætte i den mail kunden modtager, når de bestiller eller ordren afsendes.

Vi har lavet en standard fortrydelsesformular i Word, der kan hentes her:

Fortrydelsesformular

FORTRYDELSESFORMULAR SLUT

Det er selvfølgelig vigtigt, at du læser ovenstående igennem og selvfølgelig erstatter “FIRMANAVN” med eget Firmanavn mm.

De 14 dages fortrydelsesret og 2 års reklamationsret skal du IKKE fjerne – de er obligatoriske.

Vi kan selvfølgelig ikke påtage os noget ansvar for brug af ovenstående handelsbetingelser til Webshop – men ved at ovenstående passer på en “normal” Webshop med “normale” ydelser / produkter.

Guide fra forbrugerombudsmanden

Forbrugerombudsmanden har lavet en god guide, som med stor fordel kan læses, før man åbner sin nye Webshop op: Klik her!

God fornøjelse med ansøgningen!

Lidt om os og hvad vi kan hjælpe med:

Vi laver alt fra Hjemmeside design, WordPress, Logo design og Webshop løsninger.

Vi er designpartner hos både DanDomain, Wannafind, Scannet og SmartWeb, og kan hjælpe med opsætning, design og programmering i disse Webshop platforme.

12 kommentarer

Skriv et svar