Optimering til AI søgning

Optimering af Webshop og hjemmeside for AI søgning– hvad er op og ned?

Alt omkring AI er selvfølgelig meget hypet og det flyver rundt med diverse dommedagsprofetier, udmeldinger fra diverse eksperter og udmeldinger fra de forskellige platforme, så man skal altså virkelig holde ”tungen lige i munden”, hvis man som et helt normalt firma, skal kunne overskue alt det der sker i øjeblikket.

Vi får selvfølgelig i Cubit Medialine hele tiden mange spørgsmål om Webshops, hjemmesider og AI og et af de helt gennemgående spørgsmål er:

”Hvis vi fremover ser, at vores kunder og kundeemner bruger AI til at søge og finde produkter og ydelser, hvordan optimerer vi så vores hjemmeside/Webshop til dette?”

Der er heldigvis gode veldokumenteret svar på dette, og til vores alles fordel, så er den verden vi nu skal navigere i med AI, faktisk mere eller mindre den samme som før, hvis vi alene kigger på optimering for AI søgning.

Undersøgelser viser, at når man optimerer for AI søgning som f.eks ChatGPT, kan man mere eller mindre bruge de samme parametre, som vi snart har brugt i mange år, når vi har optimeret for Google – så det vi(forhåbentligt) har gjort, skal vi fortsætte med og måske endda med endnu højere fokus. Der er selvfølgelig en forskel, og spørger man ChatGPT om denne forskel, får man følgende svar:

”Forskellen på søgemaskiner og AI’s kontekstforståelse:

Søgemaskiner bruger konteksten primært til at matche søgeforespørgsler med sider, og de er meget afhængige af teknisk optimering.

AI kan i højere grad lave menneskelignende fortolkning og omskrivning, men kræver adgang til selve indholdet for at analysere det.”

Følger man nogle af de førende eksperter indenfor SEO kan man se at de samstemmende siger dette.

Den 6. august 2025 har Backlinko, som er en anerkendt SEO blog grundlagt af Brian Dean, der tilbyder praktiske råd om linkbuilding, indholdsstrategi og digital marketing, lavet en test der viser, at ChatGPT bruger Google søgedata og ikke kun data fra BING som grundlag for besvarelser. Hvilket jo er endnu en grund til at blive ved med at optimere for Google. Det skal bemærkes, at dette ikke er bekræftet af OpenAI på nuværende tidspunkt.

Man kan læse om deres test her: https://backlinko.com/chatgpt-using-google-search

Vi har i forbindelse med dette blogindlæg og de undersøgelser vi har foretaget af dette emne, selvfølgelig spurgt ChatGPT om samme spørgsmål:

”Hvordan optimerer man bedst sin hjemmeside eller Webshop for AI søgning”

De svar vi fik fra ChatGPT var en super fin liste med gode optimeringspunkter, som er brugbare og helt i tråd med det man har ”sagt”, man burde have gjort de sidste mange år. Vi har ikke ”bare” indsat svarende fra ChatGPT, men har omskrevet teksten med vores egne ord, tilføjet/fjernet de ting vi synes var relevante/irrelevante.

1. Gør det nemt for AI at læse dit Website

Implementér strukturerede data (schema.org markup) som Product, FAQ, og Organization.

Strukturerede data er som “undervisning” til AI-systemerne. I stedet for at gætte sig til, hvad din side handler om, fortæller du det direkte med strukturerede data. Tager man f.eks et Website for en Restaurant, så vil denne med korrekt opsat markup, vise åbningstider, menuer og anmeldelser direkte i et AI svar.
Det er vigtigt, at strukturerede data bliver valideret (Google’s Rich Results Test).

2. Skriv til mennesker og ikke robotter

Skriv naturligt, brug spørgsmål og svar, bulletpoints og korte afsnit.

AI systemer er trænet på menneskelig kommunikation. Skriv som du taler – det fungerer bedst.

AI vægter ofte indhold med en klar struktur (”how to” guides, tabeller, opskrifter, FAQ’er), fordi de er lettere at konvertere til svar.

3. Hastighed og brugeroplevelse er stadig en vigtig parameter

Langsomme sider og dårlig UX (brugeroplevelse) påvirker din synlighed i AI søgning.
Optimer for Core Web Vitals og et godt optimeret og responsivt design.

AI systemer tager brugeroplevelsen med i deres vurdering. En langsom hjemmeside ses som mindre troværdig, selv hvis indholdet er godt.

4. Sørg for at din Webside er troværdig

AI kan ikke vurdere din troværdighed uden tydelig info.
Det er vigtigt, at der er en velskrevet ”Om os” og tydelige kontaktoplysninger, så AI kan se hvem man er og hvem der står bag.

AI leder efter “menneskelige signaler”. Hvem står bag hjemmesiden? Hvilken erfaring har de? Jo mere transparent du er, jo mere stoler AI på dig.

5. Blokér ikke for AI robotterne

Din robots.txt må ikke blokere for crawl fra AI bots som GPTBot. Det er derfor vigtigt at du tillader adgang i robots.txt til AI bots.

Mange hjemmesider blokerer utilsigtet AI crawlere, fordi robots.txt ikke er opdateret til den nye virkelighed. Tjek din fil og sørg for at tillade GPTBot, CCBot og andre AI crawlere. Man bør tjekke løbende for nye bots.

Man kan hurtigt og nemt lave en test her: https://technicalseo.com/tools/robots-txt/
Under URL der skriver man: https://ditdomæne.dk/robots.txt og i boksen: User Agent, vælger man den User-agent man vil checke om har adgang – f.eks OpenAI.

6. Besvar de spørgsmål dine kunder stiller

Lav en eller flere FAQ sider med FAQPage markup.

AI systemer elsker FAQ sektioner/sider, fordi de normalt matcher den måde, mennesker stiller spørgsmål på. “Hvordan tilslutter man X til Y” bliver til et perfekt match, når AI skal svare på netop det spørgsmål.

7. Byg broer mellem dit indhold = interne links

Link mellem dine vigtigste sider og artikler.

AI (og søgemaskiner) kan miste overblikket over dit indhold. Interne links hjælper AI med at forstå, hvilke sider der er vigtigst, og hvordan dit indhold hænger sammen. Det er lidt som at give AI et kort/rutevejledning over din hjemmeside/webshop.

8. Synliggøre dine kundeanmeldelser

AI bruger anmeldelser til at vurdere kvalitet og trust, så det giver god mening af indsamle og vise sine kundeanmeldelser på sit Website og gerne med struktureret data.

Autentiske kundeanmeldelser er guld værd i AI’s øjne. De fungerer som ”sociale beviser” og hjælper AI med at forstå, hvad du er god til.

9. Hvis din virksomhed er lokal forankret – Vis dette

AI ved ikke, om du er primært er en lokal virksomhed der dækker dit lokalområde med dine produkter/ydelser.
Det er vigtigt, at du har en opdateret Google My Business profil, og er tilføjet på Bing places:

https://www.google.com/business/
https://www.bingplaces.com/

Tilføj tydeligt dine adressedata og brug ‘LocalBusiness’ schema på dit Website.

For lokale virksomheder er det afgørende at være synlig, når AI svarer på geografisk relaterede spørgsmål. “Hvor kan jeg købe kaffe i Køge?” skal det ideelt set inkludere din café.

10. Optimer titel og metabeskrivelser på dit Website

Hvis man har optimeret sine titler og metabeskrivelser, hjælper det AI med hurtigt at forstå indholdet på dine websider.

Dine titler og metabeskrivelser er ofte det første AI ser. Gør dem klare, beskrivende og naturlige – og ikke fyldt med søgeord.

11. Opdateret indhold er det mest optimale

AI prioriterer opdateret og frisk indhold, så det giver rigtig god mening at opdatere sine websider jævnligt.
Forældet indhold kan skade din troværdighed. Gennemgå dine vigtigste sider regelmæssigt og opdater informationer, priser og kontaktoplysninger.

12. Hjælp AI med at forstå dine billeder

Skriv meningsfulde ”Alt” tags til dine billeder.

Alt tekster handler ikke kun om tilgængelighed. De hjælper AI med at forstå konteksten omkring dine billeder og kan gøre dem synlige i billedsøgninger.

13. Vis din ekspertise indenfor dit område

AI prioriterer ikke sider uden troværdighed. Det er derfor vigtig at vise erfaring, ekspertise og tillid, tydeligt og dokumenteret.

Google’s E-E-A-T princip (Experience, Expertise, Authoritativeness, Trustworthiness) er også vigtig for AI. Vis dine kvalifikationer, erfaringer og kundecase tydeligt på din hjemmeside.

Konklusion

Konklusionen på ovenstående må være, at der stadig skal være løbende fokus på, at få sit Website optimeret og hele tiden få lavet godt og relevant indhold til sine kunder og kundeemner.

Skriv et svar